Vi bruger cookies til statistik som en del af vores arbejde for at lave en god hjemmeside. Hvis du ikke siger "nej tak til cookies", antager vi, at du accepterer vores cookie politik.

Klik "her" for at se vores cookiepolitik.

Danskuddannelserne

Danskuddannelserne for voksne udlændinge har til formål at give de nødvendige dansksproglige forudsætninger for at klare sig i job, i uddannelse og som borger i Danmark.

Danskuddannelserne er grundlæggende uddannelser, hvor du lærer at forstå, tale, læse og skrive dansk. Du får også viden om kultur og samfundsforhold i Danmark - og grundlæggende introduktion til det danske arbejdsmarked og uddannelsessystem. 

Der er tre forskellige danskuddannelser, som er tilrettelagt ud fra den enkelte kursists niveau: Dansk 1, Dansk 2 og Dansk 3. 

Dansk 1 er tilrettelagt for kursister, som ikke kan læse og skrive på deres modersmål, samt latinske analfabeter, som ikke behersker et europæisk skriftsystem. Målet for undervisningen er grundlæggende færdigheder i mundtlig dansk og læse- skrivefærdigheder med henblik på at kunne klare sig på det danske arbejdsmarked og som borger i det danske samfund.

Dansk 2

er tilrettelagt for kursister, som har en kort skole- og uddannelsesbaggrund fra hjemlandet. Målet for undervisningen er at forstå, tale og læse dansk med henblik på at kunne klare sig på det danske arbejdsmarked, i efterfølgende arbejdsmarkedsuddannelse og som borger i det danske samfund.



Dansk 3

er tilrettelagt for kursister, som har en mellemlang eller lang skole- og uddannelsesbaggrund. Det kan være erhvervsuddannelser, en gymnasieuddannelse eller en videregående uddannelse. Målet for Danskuddannelse 3 er, at kursisterne skal kunne få et job eller fortsætte uddannelse samt kunne fungere aktivt som borger i det danske samfund.

Mere information

Læs mere om danskuddannelserne på Ministeriet for børn, undervisning og ligestillings hjemmeside 

Kontakt Kontoret
Opdateret af Køge Kommune 20.08.19