Ukraine

Her finder du svar på dine spørgsmål om Ukraine situationen

Herunder finder du svar på de oftest stillede spørgsmål om Ukraine situationen. Du er velkommen til at skrive til , hvis du ikke finder svar på dit spørgsmål.


Information fra de danske myndigheder til ukrainske flygtninge

Grundet situationen i Ukraine har myndighederne samlet alt relevant information til ukrainske statsborgere, der enten er i Danmark eller ønsker at komme til Danmark.

Besøg kriseinformation.dk for mere information


Information om indrejse, opholdstilladelse og visum

Udlændingestyrelsen og SIRI har publiceret en informationsside målrettet ukrainske statsborgere, der enten er i Danmark eller ønsker at komme til Danmark. Siden indeholder bl.a. information om muligheden for at bevare eller få opholdstilladelse.

Information to Ukrainian citizens (english version)
 
Information til ukrainske statsborgere (dansk version)


Hotline om ukrainske flygtninge

Dansk Flygtningehjælp Integration har åbnet en hotline, hvor man kan henvende sig med spørgsmål om, hvordan man kan hjælpe de ukrainere, der lige nu kommer til Danmark. Man kan f.eks. få vejledning om, hvilke rettigheder ukrainske statsborgere har i Danmark, eller få svar på andre spørgsmål, man kan have i forhold til at hjælpe i den nuværende situation.

 
Dansk Flygtningehjælps hotline
 

Hvordan kan jeg hjælpe de ukrainske flygtninge?

Du kan finde siden, Køge hjælper Ukraine på Facebook og spørge om der er nogen der har brug for din hjælp.
Du kan hjælpe flygtninge fra Ukraine med ansøgning om midlertidig opholdstilladelse. Det gøres ved at udfylde en af de to formularer, der ligger på nyidanmark.dk/ukraine under spørgsmålet ”Hvordan søger jeg om opholdstilladelse efter særloven”. Hvilken formular, man skal bruge, afhænger af, om man søger efter §1 eller §2. På nyidanmark.dk/ukraine kan man læse, hvem der hører under §1, og hvem der hører under §2.
Hvis du er i kontakt med én, der ønsker at søge om opholdstilladelse efter den nye særlov, opfordrer vi dig til at hjælpe pågældende med at udfylde skemaet og for at lette processen, skal skemaet ifølge Udlændingestyrelsen udfyldes med latinske bogstaver. 

Gå til nyidanmark.dk/ukraine

Røde Kors har etableret et callcenter, Røde Kors Parat, hvor frivillige kan registrere sig og blive henvist til konkrete opgaver, når behovet opstår i deres lokalområde. Røde Kors koordinerer med andre organisationer og myndigheder, og når der bliver brug for frivillige til konkrete og relevante opgaver, vil Røde Kors igangsætte en indsats og kontakte de registrerede frivillige.

Gå til Røde Kors Parat

 

Hvad gør jeg hvis jeg har ukrainske flygtninge boende?

Du kan skrive en mail til , og så kontakter CDI jer med relevant information. Vi afholder på vandrehjemmet hver tirsdag og torsdag en CDI-cafe, hvor der vil være mulighed for at lære lidt sprog og få relevante information fra kommunen.

Du kan hjælpe flygtninge fra Ukraine med ansøgning om midlertidig opholdstilladelse. Det gøres ved at udfylde en af de to formularer, der ligger på nyidanmark.dk/ukraine under spørgsmålet ”Hvordan søger jeg om opholdstilladelse efter særloven”. Hvilken formular, man skal bruge, afhænger af, om man søger efter §1 eller §2. Her kan du også læse om hvem der hører under §1, og hvem der hører under §2.

Hvis du er i kontakt med én, der ønsker at søge om opholdstilladelse efter den nye særlov, opfordrer vi dig til at hjælpe pågældende med at udfylde skemaet og for at lette processen, skal skemaet ifølge Udlændingestyrelsen udfyldes med latinske bogstaver. Du kan også kontakte Center for Dansk og Integration på 5667 6660.
Der skal vedlægges billeder af identifikationsdokumenter. Ansøgeren skal bestille tid til at komme i Udlændingestyrelsens borgerservice, hvor biometri skal optages. Det nærmeste kontor er i Næstved på adressen: Farimagsgade 51A, 4700 Næstved.


Kompensation for kost og logi til danske logiværter og ukrainere

Hvis du har ukrainske statsborgere boende, som har søgt om opholdstilladelse, kan du få kompensation for kost og logi. Du kan ansøge ved at udfylde dette skema: Ansøgning om udbetaling for kost og logi

Ukrainske borgere skal udfylde følgende ansøgninger (dansk version): Ansøgning om udbetaling for kost og logi ukrainske borgere (ukrainsk version): Бланк заяви для українців, які проживають у приватних будинках


I begge ansøgninger er der på side to, beskrivelser af hvordan man skal aflevere sine ansøgning. Ligeledes er fremgangsmåden for udbetaling af pengene beskrevet. 

Hvis I har spørgsmål, så er I velkomne til at kontakte Ellen Louise Christiansen på 24472805 eller på ukraine@koege.dk.

Jeg har tøj, som jeg gerne vil donere, hvad gør jeg?

Kommunen tager ikke imod donationer, men henviser til de frivillige organisationer, som modtager tøj. 
Mødrehjælpen modtager børnetøj, sko og babyudstyr. Mødrehjælpen har adresse, Nørregade 22E, 4600 Køge
Rød kors butikkerne ligger i Ølbycenter 18, 4600 og Centerpladsen 60, 4140 Borup.


Røde Kors oplyser, at de tager imod tøj i deres genbrugsbutikker og i opstillede tøjcontainere, men de gør samtidig opmærksom på, at behovet for tøj lige nu er dækket, og at det derfor vil indgå i deres genbrugscyklus for at blive omsat til penge, som kan bruges til nødhjælp, mad og medicin.


Find en tøjcontainer tæt på dig på Røde Kors' hjemmeside


Jeg har mindre møbler og inventar, som jeg gerne vil donere, hvad gør jeg?

Kommunen tager ikke imod donationer, men henviser til de frivillige organisationer, som modtager donationer.
På Facebook siden: Køge hjælper Ukraine, kan du tilbyde dine ting.


Jeg taler ukrainsk og vil gerne vide, hvor jeg kan hjælpe?

I første omgang anbefaler vi, at du kontakter Center for Dansk og Integration og tilbyder din tolkebistand der. Center for Dansk og Integration, er del af Køge kommune, og ansvarlig for håndtering af flygtninge. Du kan skrive på eller ringe på telefon nummer 5667 6660.


Jeg vil gerne tilbyde et værelse/bolig til de ukrainske flygtninge – hvor henvender jeg mig?

Du kan skrive en mail til . Du skal i mailen beskriver boligforholdene og under hvilke betingelser, såsom hvor lang tid det vil være muligt at have indkvarterede ukrainske flygtninge.


Hvor kan jeg få mere viden om ukrainske flygtninge i Danmark?

DRC Dansk Flygtningehjælp besvarer spørgsmål på deres hjemmeside. Det handler fx om hvilke rettigheder ukrainske statsborgere har i Danmark, og hvad man kan gøre for at hjælpe i den nuværende situation. De har samlet et overblik over ofte stillede spørgsmål og svar. 

 
Gå til DRC Dansk Flygtningehjælp

Røde Kors har en forældreguide, der er et selvhjælpsværktøj, som er udviklet til flygtningeforældre. Guiden anvendes under flugten, i asylfasen og efter at man som familie har fået ophold i Danmark.
Der findes også en supplerende app til Forældreguiden og et e-læringskursus til fagprofessionelle.
E-læringskurset er udviklet med det formål at introducere fagprofessionelle til forældreguiden samt klæde dem på til videnformidling af redskabet. Forældreguiden er oversat til 10 hovedsprog, herunder russisk – pt. dog ikke ukrainsk, men er på vej, oplyser Røde Kors.

Gå til Røde Kors Forældreguide

Alle har ret til vished om, hvad der er sket med deres familie. Røde Kors’ Eftersøgningstjeneste hjælper mennesker med at genetablere kontakten til deres nærmeste. 

Gå til Røde Kors Eftersøgningstjeneste
 

Hvorledes kan børn og unge fra Ukraine dyrke sport?

Det er vedtaget af Erhvervs- og Arbejdsmarkedsudvalget at børn og unge under 18 år, kan få et fritidspas og kan deltage i foreningslivet gratis. I skal kontakte Mikael på for mere information om fritidspas.


Hvilke arrangementer foregår der?

Tirsdag d. 10. maj kl. 8.00 - 10.00 afholdes der Jobcamp på vandrehjemmet (Danhostel, Vamdrupvej 1, 4600 Køge). Der kommer 5 virksomheder og fortæller om hvilke slags jobs de kan tilbyde og hvilke medarbejdere de er på udkig efter. Der er ingen tilmelding, I møder bare op på vandrehjemmet kl. 8.00.

Hvis ukrainerne har kæledyr med?

Mange ukrainere indrejser med deres kæledyr, og EU og Danmark anvender en særlig undtagelsesmulighed i forordning 2013/576, der betyder, at personer, der rejser med deres kæledyr fra Ukraine, kan indføre dette til EU, herunder Danmark, selvom dyret ikke opfylder alle kravene.
Kæledyret skal hurtigst muligt registreres via en blanket på Fødevarestyrelsens hjemmeside:

Kæledyr og situationen i Ukraine 



Hvilke ukrainske foreninger er der i Danmark?

Der er flere ukrainske foreninger i Danmark, blandt andet:
Bevar Ukraine
Dansk Ukrainsk Selskab